Kommuner sender syge ledige i job

Virksomheder skriger efter ufaglært arbejdskraft. Jobcentrene sender flere og flere ledige i job, som modsvar. Men ikke alle, der bliver sendt ud, er klar til arbejdsmarkedet.

Af: Martin Christensen & Nicolai Andersen 

Beskæftigelsen i Danmark har i år 2018 slået alle rekorder. På trods af dette, er der mangel på ufaglært arbejdskraft. De ledige jobs bliver ikke taget, og de ledige kommer ikke i job. Der er noget galt i systemet, mener Kim Madsen, langtidsledig og formand for JOBCENTRETS OFRE.

”Som formand har jeg set adskillige eksempler på, at folk bliver kastet igennem systemet for hurtigt, og derfor bliver smidt ud i jobs, selvom de overhovedet ikke er klar til det. Kort tid efter står de så på jobcentret igen, med de samme problemer som før, nogle gange værre.”

Dårlige erfaringer

Rengøringsbranchen er en af de mange brancher, som primært gør brug af ufaglærte. I denne branche har de dårlige erfaringer med udsendte ledige fra kommunen, hvis man skal tro kommunikationsdirektør hos Horesta, Henrik Messmer.

”Lad os sige, at en af vores medlemmer får sendt fem ledige ud fra kommunen. En eller to af dem dukker slet ikke op. En eller to, er der kun en time eller to og tager derefter hjem igen, og resten kommer ikke dagen efter. Det er ofte det billede, der tegner sig.”

Rengøringsfirmaet Shine Danmark har lidt den samme oplevelse. I en mail til os skriver de, at de også har dårlige erfaringer med jobparate ledige, som kommunen har sendt ud. De skriver, at de ledige ofte er sløsede, har mere fravær, kræver mere tilsyn, og at de generelt mangler arbejdsmoral og motivation.

Disse to eksempler kan hænge sammen med, at de ledige ikke ønsker de jobs. Ud af en rapport af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra 2015, kan man udlede, at 43 procent af de jobparate søger meget specifikke og snævre faggrupper.

Flemming Larsen, forsker og ekspert hos Aalborg Universitet i arbejdsmarkedet og beskæftigelsespolitik, tilkendegiver at den manglende motivation kan være en årsag til, at man ikke tager jobbet. Han mener dog, at Kim Madsen har en pointe i sin tvivlen om systemet. For ifølge Flemming Larsen, er det noget, der med tiden er blevet et problem. Det er en konsekvens, der er kommet af de seneste årtiers diskussion om, hvor langt man skal presse de ledige.

”I dag vil man ikke opgive nogen. Heller ikke hvis de er syge. Det betyder, at man risikerer, at folk bliver kategoriseret som jobparate, selvom de ikke kan tage almindelige jobs.”

Uensartet vurderinger

Ifølge en undersøgelse af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra 2017, er der markante nationale forskelle på, hvor mange procent af kontanthjælpsmodtagerne, der bliver kategoriseret som jobparat. For eksempel kan man sammenligne Tønder og Aabenraa kommune. I Aabenraa kommune er 45 procent af kontanthjælpsmodtagerne erklæret jobparate. I Tønder kommune er det tal kun på 18 procent.

Ifølge underdirektør hos Dansk Arbejdsgiverforening, Erik E. Simonsen, er undersøgelsen et tegn på et af problemerne i beskæftigelsessystemet.

”Det er problematisk, at der er så store forskelle i vurderingen af kontanthjælpsmodtagere i sammenlignelige kommuner. Det tyder på, at måden man vurderer på, er alt for forskelligt fra kommune til kommune.”

Kommunerne er opdelt i grupper, så de kan sammenlignes. De er opdelt ud fra en lang række faktorer. Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Trine Glassow, ekspert i beskæftigelsesmedarbejdernes praksis og beskæftigelsespolitik hos VIA University College, er enig i, at det er en bekymrende tendens. Hun skriver til os i en mail, at det er problematisk, at en borger vil kunne blive vurderet forskelligt fra kommune til kommune. Fordi det må betyde, at man i visse kommuner bliver presset hurtigere ud på arbejdsmarkedet end andre.

Tungere lægevurderinger

Formanden for Social- og Beskæftigelsesudvalget i Aarhus Kommune, Liv Gro Jensen (Å), mener, at når kommunerne presser de ledige ud i job, så er det med gode intentioner. Hun anerkender dog, at der er et problem i beskæftigelsessystemet.

”Jeg tror helt sikkert, at der er folk som bliver presset ud i job, selvom de ikke er klar, fysisk eller psykisk.”

Fænomenet ser man også hos FOA i Aarhus, hvor afdelingsformanden Inge Jensen Pedersen, kan nikke genkendende til, at nogle af deres medlemmer kommer for hurtigt ud i job. Ifølge hende er konsekvensen af dette ofte, at folk får tilbagefald, og ender med at være endnu længere tid i systemet.

Liv Gro Jensen og Inge Jensen Pedersen er enige om, at vurderingen af ledige skal forbedres. I dag foretager læger en vurdering af de ledige, men sagsbehandleren kan selv vælge, hvor meget indflydelse den skal have på afgørelsen. Ifølge dem skal den lægelige vurdering veje tungere i sagsbehandlerens afgørelse. For Liv Gro Jensen er det noget, man bør kigge på politisk.

”Jeg oplever eksempler, hvor den lægelige vurdering bliver vægtet for lavt. Det skal der laves om på, ved at den lægelige vurdering bør inddrages endnu mere, og veje tungere i sagsbehandlerens afgørelse.”

Borgeren bliver til et tal

Den langtidsledige Kim Madsen, har gennem sin egen og andres erfaringer, oplevet jobcentret og dets praksis, på egen krop. Han er selv ramt af slem slidgigt og har været sygmeldt i syv år. I løbet af de år har han været igennem adskillige aktiveringsforløb, og han er stadig ikke kommet videre i systemet. Så for ham er forbedringerne mere end velkomne. Han er enig i, at lægernes vurdering bør veje tungere når sagsbehandleren skal vurdere om den ledige kan arbejde.

”Jeg savner, at man kigger borgeren i øjnene, når de kommer ind på jobcentret. At man spørg dem, ’hvordan har du det egentlig?’ Man glemmer borgeren. Man bliver lavet om til et tal.”